Hvorfor dyrepark?
Stiftelsen Skånes Djurparks målsætning er bl.a. at drive Skånes Djurpark, så de besøgende hér kan opleve at møde de nordiske dyr på dyrenes egne vilkår. De forgangne års resultat viser, at satsningen med dyreparken er lykkedes godt m.h.t. at opnå dette overordnede mål!
Stiftelsens opgave er at vække interesse hos almenheden for at sprede kundskaber om den nordiske fauna og natur, især hos den opvoksende slægt. Stiftelsen skal også fremme forskning og undervisning samt medvirke til at bevare truede dyrearter.
På dyrenes egne betingelser.
Skånes Dyrepark er bygget op efter dyrenes egne behov. Dyrene har derfor i store hegn mulighed for at bevare en naturlig adfærd. Men det er også vigtigt at vores gæsters interesse for at opleve så meget som muligt af dyrenes liv samtidig tilgodeses. Derfor findes flere af dyrearterne, i let-tilgængelige fremvisninghegn, hvor dyrene opholder sig i "besøgstiden" mens der senere åbnes store "baghegn", hvor dyrene kan bevæge sig helt frit i den øvrige tid.
Bevaring af truede nordiske dyrearter.
Skånes Dyrepark har den nordiske fauna i fokus. Parken indgår i det europæiske samarbejde for at bevare udrydningstruede dyrearter. Arbejdet er ikke kun rettet imod de vilde nordiske dyrearter, men også omsorgen for truede, gamle husdyrsracer er en del af parkens virksomhed.